Ved de indledende samtaler udredes du for en eventuel psykiatrisk lidelse. Der vil blive stillet en diagnose, og du vil blive informeret om behandlingsmulighederne herfor, hvorefter vi sammen laver en plan for behandlingsforløbet.
Mit primære fokus er indenfor angst- og depressionstilstande samt voksne med ADHD.
Et typisk forløb vil være på 10-20 sessioner, hvoraf de første 2 vil være af ca. 45 min varighed og herefter 20 min.
Sygeplejerske Cherie Elleskov Lyscarz
I klinikken vil du også kunne møde sygeplejerske Cherie Elleskov Lyscarz, som indgår i tæt samarbejde med Malene. Cherie har 10 års erfaring fra regionspsykiatrien både fra afdelinger og ambulant. Hun foretager diverse kontroller ift. medicin som bivirkningsscreening og blodtryksmåling samt psykoeducation ift. livsstil og sygdom.